Medlemmer

Snekkeklubben har idag ca. 80 medlemmer. Medlemmerne tilhører ikke nogen bestemt skare, men kommer fra alle egne af landet, fra forskellige samfundslag, er af forskellige politiske og religiøse observanser, har forskellige sportsmæssige og arbejdsfaglige baggrunde, og tilhører ikke nogen særlig aldersgruppe, bortset fra at de har rundet de 18 år. Kort sagt kan man blandt medlemmerne finde alle persontyper i landet Danmark. Snekkeklubben har hovedsæde i København, og det er da også herfra, de fleste medlemmer kommer. Medlemskab af klubben kræver kun, at man er fyldt 18 år, kan svømme og har et helbred, der tåler moderat idrætsudøvelse. Det ikke nødvendigt med sejl- eller rosportserfaring - selv om det nok kan være en fordel. Kraka kræver, så lidt af sit mandskab, at det fornødne hurtigt læres ombord. Det tager sjældent mere end et par dage før alle føler sig som erfarne vikinger. Da Snekkeklubben lægger vægt på fordomsfrihed med hensyn til valg af mad, drikke, omgangsform og påklædning, skal det tilføjes, at man også skal være tolerant over for andre.
Yngre under 18 år kan deltage på togter i følgeskab med pårørende medlemmer.

Klubaktiviteter

Foruden togterne består klubbens aktiviteter af hyggeaftener med fremvisning af årets billeder, emnedage, hvor der for eksempel undervises i knob og stik eller sejlhåndtering, og vedligeholdelse af Kraka - et arbejde, der faktisk kan være særdeles hyggeligt! Enkelte af togterne arrangeres som emnetogter, hvor eksempelvis sejlanvendelsen demonstreres i praksis, eller hvor Kraka deltager i et lokalt vikingespil. Sidstnævnte er igen aktuelt næste år, idet Kraka som eneste skib skal deltage i et større festarrangement omkring Fanefjords Kirke.

Beskrivelse af et togt

Et typisk togt starter med, at besætningen, 12 - 15 mand/kvinder, tager afsted i lejet bus fra København mod afgangshavnen. I bussen er stemningen spændt, for de gamle gasters vedkommende fordi de glæder sig til atter at ligge på Krakas dæk og lytte til bølgernes melodiske slag mod bordplankerne, for de nyes fordi de ikke ved, om de kan klare søgangen, og derfor stadig anser det for en prøvelse at skulle sejle, eller fordi de ser frem til at vise deres søkundskaber for de gamle. På afgangshavnen bliver gasterne sat igang med de første opgaver: Kraka skal tømmes for vand, der skal hentes frisk drikkevand, bagagen skal stuves under dæk og rullesæder (en af de få, moderne faciliteter ombord - sæderne sikrer mod ømme bagdele og lår) og årer skal fordeles mellem roerne. Til allersidst, lige inden afgang, samles alle gasterne for at planlægge togtet. Der tages bestik af vinden og af de omkringliggende lejrmuligheder; det er som regel vinden, der afgører rejsemålet.
Så er Kraka klar til afgang!
Der roes ud på det åbne vand, og hvis vinden er gunstig, sættes der sejl. Nu er der basis for Krakas største attraktement: fuldstændig afslapning på dækket ... selv de nye, uerfarne gaster beroliges, for Kraka glider af på bølgerne og ligger roligt i vandet. Hvis det er varmt, og vinden er svag, kastes der anker, og gasterne hopper i vandet og køler deres kroppe. De fleste uden tøj på, for et af Krakas attributer er fordomsfrihed (men det er selvfølgelig op til den enkelte, om man vil blive ved sin blufærdighed). Når lejrmålet nærmer sig sendes en gast op for for at kigge efter store sten. Kraka går nemlig så tæt på land, at stenene kan give grove gnubs og skrub. At gå i land er ikke ensbetydende med afslapning på stranden. I hvert fald ikke lige med det samme, for der skal sankes brænde, laves bålplads, rejses telte, tilberedes mad, og Kraka skal lægges ud på dybt vand og sikres med ankre. Ankeropgaven er en blandet fornøjelse. I højsommeren står gasterne i kø for at få en lejlighed til en dukkert, men i for- og eftersommeren kan det være en kold og barsk opgave.
Så er der spisning!
Det kan ikke beskrives, hvor godt bålmad smager efter en dag på vandet. Eller hvor rart det er at sidde, mæt af mad og drikke, og læne sig op ad en skrænt og se himlen mørkes. Eller at sidde i mørket og hyggesnakke om oplevelserne og høre bølgernes rullen. Hjemturen til København er heller ikke værst. I bussen vendes oplevelserne én gang til, og næste togt planlægges.
De gamle gaster har jo svært ved at sige farvel til Kraka. Og de gamle, dem er der nu flere af.

Tekniske specifikationer

Kontaktpersoner